Så er jeg tilbage ved tasterne..... alting går så stærkt, og mine edb kundskaber bliver for tiden prioriteret lidt lavt....jeg ved det godt sorry...
Søndag aften er igang - kampen begynder - VM skal afgøres - måske er jeg eneste kvinde der faktisk kan se fordele ved denne turnering ????Tid til mig selv - en god ting!
Har haft en fantastisk fødselsdag - Den blev afholdt i Gøteborg sammen med Robbie W... Og selvfølgelig vores dejlige venner -rundede de 28 - men føler mig nu stadig som en lille pige indimellem - må dog sande, at det ydre må have ændret sig med årene - eller også gælder det bare, at når man har Sofie med, så er man en Dame (blev tituleret som dette to gange igår....damen med klapvognen skal lige forbi....) Jo man er vel egentlig en dame, når man har cykel med barnesæde og cykelkurv eller er man bare en mor - Ligegyldigt hvad så er jeg stadig mig - og jeg er glad for både at være mor, kone, kæreste (altså os'med T!!!), veninde, søster....
Genkendelsens øjeblik ramte mig som et lyn igår aftes - pludselig var det der, det blik Sofie sendte mig - jo det var jo mig - pludselig kunne jeg se mig selv stå der og se helt bestemt ud, 1½ år gammel - det fik næsten tårerne frem....Jo jeg har ventet længe på det, og rart og underligt var det, at se mig i hende.....
Egentligt er der mange tanker for tiden....Tog helt tilfældigt en jobtest igår, bare for at se, om jeg var havnet på rette hylde - til mit held så kunne jeg ikke have valgt mere præcist - jeg elsker virkelig mit arbejde - men hvor er jeg godt nok brugt op når dagen er omme....
Tankerne har det med at hobe sig op .....hvorfor skal alting altid være lidt anderledes end det er - lidt bedre.....jeg er så glad for vores liv ...meeen kunne jeg ikkke have lidt mere overskud til veninderne, Thomas, familien, mig selv.....Kunne jeg ikke være bedre til det spontane, til at tage beslutninger og holde mig til dem - ikke vende og dreje alting hundrede gange - sige tingene ligeud i stedet for at vende dem indad, eller hviske i krogene....Svaret er Jo - men livet er langt, og jeg kan jo øve mig. Måske går det faktisk helt godt - måske er jeg ikke helt dårlig til at tackle livet ....måske handler det bare om, at jeg skal øve mig i at vide at jeg godt kan....hvor er livet dejligt, og hvor skal det nydes....
Det var godt nok en dynge nostalgi, men rart at få det ud....